Tænk hvis man kunne smage på en planet, føle en komets hale eller lugte til en supernova! Denne aften kan du! For selvom nattens himmellegemer er uforståeligt langt væk har vi fundet et udvalg af sanseoplevelser frem som du ville kunne opleve ude i det uendelige univers, så kom med hvis du gerne vil vide hvad et frysetørret hindbær har at gøre med galaksens centrum, og hvorfor det smager af danskvand når man trækker vejret på Venus.

Gastronomisk videnskabsformidler August Mandal vil tage dig på en rejse blandt stjernerne. Før og efter arrangementet vil det være muligt at se vores egen stjerne solen og de andre stjerner på himlen, hvis det er skyfrit. Se derfor gerne på vejrudsigten, om du skal komme kl 16 eller 16:30, når fortællingen begynder.